,

2009:  Mallemuk  Fulmarus glacialis  (0, 1673, 99)
Mallemuk er ikke en helt nem art hos os. I år gik de generelt betydelig længere ude end de Sodfarvede og opdages som regel først i NNØ retning. Totalen er antagelig noget større, idet andelen ”soloobs” – eller i det mindste fugle, som ikke alle ser – er større for denne art end for Sodfarvet. Vi burde hver dag udnævne en chiefobs, der så har pligt til også at notere fugle, som kun andre ser. En sådanne fremgangsmåde ville antagelig have produceret en 5 – 10 stykker mere i 2009.
Selv uden disse ekstra tiltag må årets serie efter lokale forhold siges at være flot: 28/5 1, 4/6 1, 13/6 2, 25/9 2, 28/9 14, 29/9 5, 1/10 42, 4/10 2, 5/10 7, 7/10 1 samt 9/10 21 trk og 1 rast alle Korshage.
En sammenligning med de fem bedste trækdage for henholdsvis 1. og 2. halvår i perioden 1973 - 2008

1. halvår 23/1 1993 280 16/6 2004 46 28/2 1998 40 21/5 1991 32 15/5 2004 18
2. halvår 19/9 1997 294 23/9 1997 113 5/10 1997 53 2/10 1997 44 22/9 1986 33

viser, at topdagen i 2009 – 1/10 42 – faktisk er bedste efterårsdag, hvis man bortser fra det rimelig ekstreme havfugleår 1997, og tilsvarende er 9/10 22 ottende (alternativt fjerde) højeste efterårs notering.
Årets total er den største siden 2004 og fjerde højeste i det hele taget. Totalen er ligesom for de øvrige havfugle hentet hjem i den blæsende periode ultimo september – primo oktober, hvorefter årets havobs stort set døde.
Et diagram over årstotalerne afslører, at havfugleåret 1997 var outstanding for denne art, og det næstbedste år 1993 skiller sig ligeledes markant ud.
 Figur 1.
Kikker vi på den årstidsmæssige fordeling af vores 1774 Mallemukker plukket hjem på 213 observationsdage
 Figur 2.
kan det igen konstateres, at de ganske få ekstreme topdage i høj grad præger diagrammet.
I gennemsnit er der set 8,3 Mallemukker per iagttagelsesdag. En umiddelbar pudsighed i materialet er, at dette tal stort set er ens for første og andet halvår – henholdsvis 8,4 og 8,3.
For at eliminere effekten af ekstremerne er de fem største dage i begge halvår fjernet, hvilket moderer diagrammet til følgende udseende
 Figur 3.
Overvægten af fugle i andet halvår bliver mere tydelig og slår også igennem på det gennemsnitlige antal fugle per iagttagelsesdag, der nu lyder på 2,7 og 4,6 for de to halvår og 3,9 for året som helhed.
Mallemukkens forekomst er i høj grad vejrbetinget, og da det jo oftere blæser om efteråret, giver dette naturligvis flere fugle. Selvom vores tal er små i forhold til andre danske lokaliteter, så viser det alligevel en del om Mallemukkens forekomst.
Hvis vi på en simpel måde forsøger at fjerne forskellene betinget af hyppigheden af blæsevejrsdage så ender vi op med dette diagram
 Figur 4.
der viser det gennemsnitlig antal fugle per iagttagelsesdag efter fjernelsen af de største dage (samme data som i figuren overfor).
Det ses, måske lidt overraskende, at Mallemukken ses nogenlunde jævnt året rundt og at træk toppene er ikke specielt markante, hvilken måske er en af årsagerne til, at vi ikke ser flere, end vi gør. I modsætning til skråperne kan vi jo ikke kalde denne for en parade art.

DOFBasen:2009