Hjemmesiden
Rørvig Fuglestation
Obs fra DOFbasen
Fotos
Artsarkiv
Årsrapporter
Træktabeller
Øvrige tabeller
8/1695
Status pr. 25. juni.
Næsten alle ynglepar må nu formodes at være kommet på plads - spørgsmålet er blot om vi har fundet dem. Se nedenstående kort.
X: Angiver de steder hvor der med rimelig sikkerhed er et par.
?: Angiver at der er set enkelte fugle tidligere på sæsonen.
Vi håber at I vil hjælpe med at få gjort det endelige resultat så præcist som muligt. Enten ved i DOFBasen at beskrive positionen præcist eller ved at sætte en „nål“.
Alle obs er vigtige, men sikre ynglefund i form af unger eller i hvert fald foder til unger er specielt vigtige!
–
KES og PEL
af: Erik Vikkelsø Rasmussen
Påskeøsten – et fænomen de fleste har hørt om – noget med kold og tør luft fra sydøst, der kan forekomme i forårsmånederne. Mange forbinder det med kulde, og det er klogt at holde sig indendøre til en god påskefrokost med snaps og lune retter. Men de lokale ornitologer ved bedre – når det er påskeøsten, skal man være ude, ellers er man selv ude om det. Lad det være sagt med det samme – Korshage ved Rørvig er et førsteklasses forårstræksted, en udpræget østenvindslokalitet i forårsmånederne – og hvis alt går op i en højere enhed, er det et gudsbenådet sted at befinde sig – men hvis ikke, kan det også være det modsatte. Akkurat som andre gode træksteder. Men – lad os starte med begyndelsen… Download hele artiklen som pdf-fil
8. februar 2021: Ny revideret udgave.
Den oprindelige udgave er udvidet med en grundig beskrivelse af naturplejen på Slettemose.
Download artiklen som en pdf-fil, eller læs den her!
Når det drejer sig om rastende fugle er Hovvig par excellence vores fornemmeste lokalitet. Når vi nu så småt nærmer os fuglestationens 50 års jubilæum (2022), er det derfor passende, at forsøge at foretage lidt foreløbige sammenstillinger over det omfattende materiale.
Igennem mange år har vi i rapporterne bragt en opgørelse med månedlige maks-tal for mange arter, men derudover har det været småt med sammenstillinger.
Vores kildemateriale er mere eller mindre tilgængelig. For de senere år er DOFbasen helt dækkende, mens vi længere tilbage i tiden kun har rapporten og det, der stadig står i folks notesbøger.
Jeg har sammenstillet de tilgængelige maks-tal for alle år her på hjemmesiden (se Hovvig rast alle år). Via dette link kan du se mange mere udførlige oplysninger.
Alle tal fra DOFbasen er taget med. Desuden har jeg fra de første år taget mine egne og andres obs fra mit eget arkiv med. I hele den mellemliggende periode hviler grundlaget stort set på en mands arbejde – EVR.
Dette kan ses som en form for kvittering for det store indtastningsarbejde og kan forhåbentlig inspirere undertegnede og andre til at følge Eriks gode eksempel og taste ældre (manglende obs ind i DOFbasen). Det er i første omgang kun tal, der er større end de anførte, der er interessante i denne forbindelse. Da ajourføringen af skemaerne (desværre) er manuel, vil det være en god ide, hvis man giver et praj, når man tastet et år ind, så den aktuelle tabel kan blive ført ajour.
5/11 2020 LB
af: Knud-Erik Strange
Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig er klassificeret som:
Med så megen beskyttelse burde der vel ikke være nogen grund til bekymring??
I praksis er det desværre meget svært at få øje på nogen som helst form for „fuglebeskyttelse“ !
Her er er en række billeder der illustrerer den voldsomme forstyrrelse som strand- og havjagten forårsager.
Og så blev der forøvrigt også lige nedlagt/skamskudt en BRAMGÅS…
Det kan godt være at der er mange Bramgæs, men de er altså stadig fredede!
Fotos: KES 17/10-2020.
Meget mere læsestof:
https://da.wikipedia.org/wiki/Natura_2000-område_nr._153_Havet_og_kysten_mellem_Hundested_og_Rørvig
https://dofbasen.dk/IBA/beskyttelse.php?lokid=102
https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/N153_Basisanalyse1621LETHFlynders_FRDIG.pdf
https://mst.dk/media/167580/n153-havet-og-kysten-mellem.pdf
https://mst.dk/friluftsliv/jagt/jagttider-og-fredninger/
https://www2.dmu.dk/pub/sr52.pdf
af: Knud-Erik Strange
De fleste af os har nok en rimelig klar fornemmelse af hvornår man kan se de forskellige arter, men derfor kan vi jo godt prøve at undersøge hvordan de hårde facts ser ud.
Fra årene 2010-2019 er der lidt over 400000 obs i DOFbasen fra vores område. Indlæser man dem i RFBasen kan man nemt få et overblik over alle arters forekomst i denne periode.
De vedhæftede tabeller (pdf og links til GoogleDocs) viser procenttal pr måned (og tredjedel måned) for hver enkelt art. Lidt løst sagt angiver procenttallet sandsynligheden for at se arten på dette tidspunkt. Beregningen er udelukkende baseret på antal obsdage, dvs. antal dage hvor arten er registreret. Der tages altså IKKE hensyn til artens talrighed, eller om det er samme individer der er registreret i en længere periode.
Et par eksempler på beregningen.
1. Rødstrubet Lom i marts måned: I løbet af de 10 år er arten registreret på 43 dage ud af de i alt 10*31 = 310 dage. Det giver 43/310 = 13.9%. Procenttallet skal tages med alle mulige forbehold, især fordi det jo ikke vides på hvor mange dage man faktisk har forsøgt at finde netop denne art.
2. Munk i maj måned er topscoreren: 303 obsdage ud af 310 mulige, svarende til 97.7% !
Antallet af obsdage pr art må antages at være meget sikkert bestemt, eneste fejlkilder er direkte fejlbestemmelser og mere sandsynligt: fejlindtastninger.
Det totale antal dage (ovenfor = 310) er i tabellerne faktisk reduceret til at være antal dage med obs, men i praksis er dette ligegyldigt. 10-året 2010 - 2019 har i alt 3652 dage, og af disse er der obs fra 3641 dage, svarende til 99.7%. Stor tak til vores meget flittige observatører. 
Pdf-udgaver:
Månedstabel
Tredjedel-måned-tabel
Google-Docs:
Månedstabel
Tredjedel-måned-tabel
De konkrete procenttal skal man ikke lægge for meget i, men jeg vil mene at tabellerne alligevel giver et rigtig godt overblik over hvornår man har størst chance for at se de forskellige arter. Og ligeså vigtigt - hvornår det er meget usandsynligt at se arten.
Jeg har forsøgt at gøre det lidt mere overskueligt med forskellige farvekoder:
Hvid = Ikke registreret, rød = tilfældig, osv…, mørk blå = meget almindelig.
Rovfugle:
Kjover og Måger:
Sangere:
Svaner og Gæs, efterår:
Drosler og Sangere, efterår:
af Peter Ellegaard Larsen
Rødrygget Tornskade havde igen i 2020 et fantastisk år i Rørvig. Igen ikke mindst på grund af stor ynglesucces på Slettemose. Igen i den sydlige del.
Fortsættes efter kortet.
Tallene på kortet angiver antal registrerede unger.
Opgørelse af antallet af ynglepar på Slettemose er svær, men allerede kort tid efter ankomsten blev 8 - 9 af yngleparrene hvor der er kommet unger registreret. Siden blev to senere ankomne ynglepar registreret. Antallet på 10 par er nok et minimumstal, men med det antal fugle der dagligt er registreret i området er det svært at opgøre. Indtastede fugle i perioden 10/5 - 12/8 fremgår af nedenstående prikkort. I de kommende år bliver det spændende at se om fremgangen vil fortsætte på de øvrige arealer, som med tiden ændrer karakter efterhånden som buskene får tid til at vokse sig store.
Store prikker: Obs af juv.
Små prikker: Øvrige obs.
Blå er tidlige obs fra maj, og jo mere rød jo senere, frem til primo august.
På øvrige lokaliteter skiller Flyndersø sig ud med 4 par. I området langs fjorden på Søndervang mistede vi 2 par i forhold til sidste år.
Totalen på 23 par med 50 unger er minimum, og burde måske være op til 5 par højere, men som altid er det svært når parrene flytter rundt i forbindelse med fodring af unger. I forbindelse med udarbejdelsen er der forskellige observationer der er udeladt. Det skyldes at vi anser de pågældende observationer for at være unger som stammer fra par der oprindeligt er udklækket andet sted, som f. eks. 4 unger på Flyndersø ud for Korshage Gyvelvej, som kort tid efter at de havde forladt reden blev set ved Korshages P-plads og østpå.
af: Knud-Erik Strange
At rovfugletrækket foråret 2020 har været temmelig elendigt, er der vist almindelig enighed om.
En foreløbig opgørelse giver en samlet total på 2323 trækkende rovfugle i perioden primo februar til medio juni 2020. Hvilket er bundrekord i nyere tid!
Nærmeste konkurrenter er 2017: 2758 og 2010: 2943. (Uden for kategori 1977: 862).
Nedenstående figur viser forårs-træktotaler for alle rovfugle i årene 2000 til 2020, samt et rullende 5-års-gennemsnit.
Data fra Forårstræk sæsontotaler (LB).
Det som falder mest i øjnene er vel den meget store variation fra år til år, samt at der siden 2005 har været en nedadgående tendens.
Den næste figur viser den gennemsnitlige forårstotal for 0'erne (200x) og 10'erne (201x), samt 2020-resultatet.
Usikkerheden er angivet som ± 1 standardafvigelse, hvilket konkret vil sige at 2 - 3 år godt kan falde uden for det viste interval.
I 0'erne var gennemsnittet på lige under 6000, og i 10'erne på ca. 4500, men med meget stor variation i begge perioder!
For at undersøge forskellen mellem de to årtier, kan vi se nærmere på fordelingen af forårstotalerne.
Først et par histogrammer…
Af figuren fremgår f.eks. at der i 0'erne var 5 forår (2+2+1) med mere end 6000 trækkende rovfugle, mens der i 10'erne kun var et enkelt forår over 6000.
Udviklingen kan også illustreres med et boksplot…
Det er selvfølgelig et meget begrænset materiale at lave statistik på, men en t-test viser faktisk at der er en statistisk signifikant forskel på de to fordelinger. (p = 3.9%).
Set i denne sammenhæng er totalen på 2323 i 2020 godt nok et dårligt resultat, men det ligger ikke voldsomt meget under tallene fra de seneste 10 år!
Hvis tilbagegangen fortsætter uændret vil 2020 måske vise sig blot at være et helt normalt år fra 2020'erne! 
.
Endelig et par afsluttende bemærkninger:
Vi vil meget gerne have flere nye artikler på hjemmesiden 
.
Indholdet er næsten frit, og må sådan set gerne afspejle personlige interesser/baggrund 
.
Hvis man er oprettet som „forfatter“, kan man bare skrive løs.
Under alle omstændigheder kan jeg bistå med teknisk hjælp og vejledning.
–
KES
af Knud-Erik Strange
Denne artikel beskriver samspillet mellem Artsarkivet og Årsrapporterne, og især hvordan indholdet i Artsarkivet er struktureret.
Artsarkivet og Årsrapporterne er to sider af samme sag. I artsarkivet er teksterne samlet efter art, mens de i en rapport er samlet efter år. Begge former har fordele og ulemper.
En årsrapport indeholder udover selve artsteksterne også flere indledende afsnit vedrørende det konkrete år, og i de trykte/pdf-udgaver er der også indsat billeder mm.
Artsarkivet indeholder til gengæld et fast indledende afsnit for hver art, med billeder og diagrammer som dækker flere år. Hvis man er meget optimistisk kan man håbe, at Artsarkivet kan udvikle sig til en slags løbende opdateret „Jubilæumsrapport“.
Vi har desværre været nødt til at opgive at udgive flere årsrapporter. Der bliver dog stadig foretaget en efterbehandling af alle obs. For nogle arter vil der kun være tale om en, mere eller mindre automatisk, gennemgang i RFBasen og resultatet præsenteres som en "Obstabel". For andre arter vil der være en artstekst svarende til en normal årsrapport.
Alle artssider i Artsarkivet er i princippet opbygget ens. Men vægtningen af de forskellige afsnit kan være ret forskellig.
Vi ser på et konkret eksempel: Sort Glente
Hvis du vælger „Rovfugle“ i Artsarkivet, og derefter „Sort Glente“, får du et billede som vist i småbidder herunder.
Når man er kommet ind på artssiden er der øverst til højre en indholdsfortegnelse.
Alleryderst til højre er der nogle grå symboler. Hvis siden evt. er meget lang kan man komme tilbage til toppen ved at klikke på den grå „pil op“.
Over artsnavnet er der forskellige navigations-muligheder: Tilbage til Rovfugle, næste art, osv.
Derefter selve artsnavnet, og derunder de tre/fire faste afsnit: Status, Fotos, Diagrammer (og evt. Tekst).
Status-afsnittet er delt op i fire dele:
Vinter = (Dec, Jan, Feb), Forår = (Mar, Apr, Maj), Sommer = (Jun, Jul, Aug) og Efterår = (Sep, Okt, Nov).
For hver årstid angives forekomsten som enten: - , Tilfældig, Meget Sjælden, Sjælden, Fåtallig, Ret almindelig, Almindelig eller Meget almindelig.
OBS: Denne inddeling er baseret på en temmelig kompliceret udregning, hvor alle obs i perioden 2010 - 2019 indgår. Vigtigste ingrediens i udregningen er det samlede antal obsdage set i forhold til det totale antal mulige dage. Men også antallet af observerede fugle indgår. Selvom beregningen som sådan er helt objektiv, er det derimod en subjektiv afgørelse præcist hvor grænserne mellem de forskellige kategorier skal ligge. (KES er p.t. ansvarlig).
Foto-afsnittet viser billeder fra vores Flickr arkiv, klik på pilene for at se flere billeder, og klik på selve billedet for at skifte over til Flickr.
Diagrammer:
Her vises diagrammer fra GoogleDocs. Der er ikke diagrammer for alle arter, og antal og type varierer. For Sort Glente er det en oversigt over fordelingen af alle obs 1973 - 2017, fordelt på 10dages-perioder. Det virkeligt smarte ved disse diagrammer er at de bliver opdateret automatisk når de bagvedliggende data ændres. (LB er ansvarlig).
Tekst-afsnittet, som altså mangler for Sort Glente, kunne f.ex. indholde en sammenfattende beskrivelse af artens forekomst de sidste 50? år.
Resten af artssiden består af alle artstekster fra rapporterne i perioden fra ca. 1995 - 2018 (2020). For 2019 og 2020 er der for langt de fleste arter, indtil videre kun en obstabel.
Og til sidst alle Obstabeller fra årene 1998 - 2020. I øjeblikket er de fleste dog kun af typen „Automatisk genereret tabel“.
I nogle tilfælde kan det være en fordel at kunne se alle obstabeller på en gang, for bedre at kunne se „de store linjer“ i udviklingen.
Her er et par foreløbige resultater fra den 22. maj, således som de præsenteres i RFBasen.
